Restaurant Michael D.
Restaurant Michael D. er centralt beliggende i Silkeborg og en del af Hotel Papirfabrikken. Vi huser Silkeborgs flottest beliggende restaurant med direkte adgang til terrasse og udsigt over Remstrup Å samt naboer som Jysk Musikteater, spillesteder og en biograf.
Restaurant Michael D. er kendt som et af de bedste spisesteder i Silkeborg, som du også kan se ud fra anmeldelser på Google og Tripadvisor.
Restauranten holder til i byens gamle papirfabriks produktionshal – et historisk sted med charme. Vi byder overnattende på Radisson Blu Hotel Papirfabrikken såvel som byens borgere og gæster udefra velkommen. Du behøver altså ikke bo på hotellet for at spise hos os.
Vores menukort byder på en lækker SÆSONMENU og en BAR-MENU, der serveres i hotellets hyggelige lobbybar – perfekt til det hurtige måltid, f.eks. inden en tur i teater eller biograf.
Restauranten har åbent mandag til lørdag fra kl. 18.00-21.30, og vi anbefaler bordreservation – både indendørs eller ved vores terrasse ved vandet. Vores BAR-MENU serveres fra kl. 12.00-21.30.
Velkommen hos Restaurant Michael D.!