Du er her: / Forside / Områdets ombygning

Områdets ombygning

Byens vugge båret ud

Allerede inden papirfabrikken lukkede i 2000, så nogle silkeborgensere mulighed for at omskabe hele området omkring den gamle papirfabrik i byen til et nyt centrum.

Papirfabrikken havde fungeret som byens vugge, der nu blev båret ud. I stedet blev den erstattet af et arnested for diverse virksomheder og kulturinstitutioner, der i dag har bragt liv og atmosfære til området.

Et investeringsfirma købte papirfabrikken, allerede inden den lukkede og udarbejdede sammen med Ejendomsfirmaet Henton Group, arkitektfirmaet Årstiderne og Silkeborg Kommune en strukturplan for området.

Planen gik ud på, at området skulle åbnes op og inddrages som en central del af byen. Bygninger skulle rives ned og andre ombygges til nye formål. Derfor er træer fældet og broer bygget over Gudenåen for at åbne området og gøre det både synligt og tilgængeligt. Det var vigtigt for Henton og arkitekterne, at området blev beboet både af erhvervsvirksomheder, kulturinstitutioner og boligejendomme, så der på den måde ville komme et varieret liv til stedet, som fortsætter også efter kl. 16.00.

Som tænkt, så udført og det er forskelligheden i området der gør, at det fungerer og er blevet en succes, mener både stedets nye beboere og arkitekter.

Gammelt og nyt forenet

Arkitektonisk består området af mange stilarter, fordi papirfabrikken er blevet udbygget i flere omgange. ”Det fine ved den gamle papirfabrik er, at man kan se, at der er bygget i flere omgange”, siger Per Laustsen fra arkitektfirmaet Årstiderne, som har stået for den største del af om bygningerne. Derfor skiller de nybyggede huse fra 2003 sig også bevidst ud fra de gamle huse. Det gør de, selv om arkitekterne har ladet nogle fællestræk gå igen gennem det gamle og det nye, fx de røde mursten, sort tag, stål- og betonkonstruktioner.

Formålet med at bevare noget, rive ned og bygge nyt, har været at bevare referencer til det område der var Silkeborgs nye vugge samtidig med, at det er blevet nutidigt. Arkitekterne vurderede, at det var vigtigt at bevare et område med en unik industriarkitektur, så kulturhistorien lever videre.

Til alt held var de fleste fabriksbygninger opført håndværksmæssigt meget gedigent, så der var rig mulighed for at bevare de gamle bygninger, som har givet de nuværende beboere en rummelighed, de ellers ikke ville have fået. Nogle kontorer har i dag op til 11 meter til loftet, hvilket ville være utænkeligt dyrt i et nyt hus. På den måde lever papirfabrikken videre i nutidige omsyede klæder.